personlig coaching og sparring

Som din coach og personlige sparringspartner skaber jeg værdi gennem perspektiverende samtaler, refleksioner og udviklingsforløb, som gør dig mere bevidst om dine muligheder. Resultaterne er personlig afklaring på mange niveauer og afklarede beslutninger, der sikrer dig fremdrift gennem handling og momentum.

Der er mange døre og mange veje at gå. Beslutningscoaching hjælper dig med at afkode og udpege den bedst mulige dør. Nogle gange er der flere lige gode muligheder, og her bliver beslutningsprocessen svær at stå med alene. Værktøjet til at vælge den rette dør findes.

Ofte står man ved en skillevej med ønsker til, hvad næste fase skal rumme.

Hjælper dig til ny livsenergi, som styrker en klar retning og et nyt livsmål.

Karriererådgivning, sparring og kompetence afklaring.
Få bygget dit knivskarpe CV og en jobansøgning, der brænder igennem så du kommer til jobsamtale – og få kompetent rådgivning til den helt afgørende gode forberedelse og træning inden jobsamtalen.

En intro-session á 20-30 minutters varighed på telefon eller via Microsoft Teams. Gennem denne intro-samtale, får du lejlighed til at mærke efter, om vores ”kemi” stemmer – og om du umiddelbart oplever tillid til, at jeg vil være den rigtige coach og sparringspartner for dig.

Kundeudtalelser

jeg kommer sgu i mål… Hele 4 år før tid!

December 2021

For et år siden fik jeg hjælp fra karriererådgiver Hasse Groth til at sætte en række ambitiøse 5-års-mål for både karriere, relationer og work-life balance.

Her i slutningen af november 2021 – præcis et år efter – kan jeg med lige dele ærbødighed og stolthed konstatere, at jeg har nået dem alle.

Hasse, du hjalp mig med at finde vej ud af en rundkørsel, hvor jeg havde kørt i ring i mere end 1,5 år.

Jeg kunne simpelthen ikke beslutte, om jeg skulle dreje tilbage ad det kreative karrierespor, jeg havde forfulgt i 12 år, eller om jeg skulle fortsætte ad det kommercielle B2B salgs- og innovationsspor, jeg satte ind på, da jeg i 2016 startede som meget grøn forretningsudvikler.

  • Hasse formåede at hjælpe mig på mine præmisser
  • Han både lyttede, tog styringen, når det var nødvendigt, og gav mig meningsfulde opgaver igennem processen
  • Han inspirerede mig til at mærke efter, tage fat om styret og dreje af ved den kommercielle afkørsel med en hastighed, jeg kunne holde.

I bagklogskabens klare lys kan jeg se, at mine kreative kompetencer lagde sig på hjul af de kommercielle. Deres parløb har det sidste år foræret mig en to-sporet motorvej og fik mig i mål langt hurtigere, end jeg turde drømme om.

Har sessions med Hasse hver måned

November 2021
Tilgangen er lyttende og vejledende, så man selv finder frem til den rigtige beslutning, og hans professionelle tilgang og erfaring gør det konkret, så det kan realiseres med det samme. En sympatisk mand, der får selv det sværeste til at være nemt!
Hasse Groth: beslutningscoaching styrker arbejdsglæden

personlig coaching

Book en tid til personlig coaching og få vendt et dilemma

Som din BeslutningsCoach

får du en at sparre med om din livssituation. Du får et nyt blik på, hvordan de valg du træffer (og ikke træffer…), kan påvirke din livsretning, og hvordan dine valg kan ske på en gunstig måde med en personlig coach på sidelinjen.

Hvis du er kørt fast i en livs- og jobsituation eller bare har brug for at drøfte dine muligheder for (livs-)coaching hos mig, så book en samtale eller en ½ times gratis uforpligtende kemi-session.

Jeg tilbyder respektfuld sparring, strategi- og beslutningscoaching på dilemmaer som fx:

For dig, der er midtvejs i livet og hverken mangler noget økonomisk eller uddannelsesmæssigt, men måske alligevel går med en oplevelse af at være uindfriet og har brug for at få sat tankerne i perspektiv. Skal du foretage et brancheskifte eller få nyt job? Få hjælp, når Hvor, Hvad og Hvordan fylder mere og mere.

Som coach med et strategisk fokus

hjælper jeg dig med at få konkretiseret dine overvejelser

Du får et respektfuldt rum, hvor en ny livsbeslutning kan gro frem

Vi mennesker indeholder mange stærke sider, og midtvejs i livet begynder nye kræfter at vokse frem. Det kan skabe dilemmaer, hvis man har brugt de samme styrker i mange år – man føler måske pludselig man sidder fast.

Bruddet med en yngre udgave af dig, kan ende med, at den ældre udgave river sig løs, uden at være klar til – eller forstå – hvorfor et nyt fodfæste søges. Store, livsforandrende ryk kan baseres på en afklaret beslutning om, hvordan du skaber en konstruktiv forandring til glæde for dig selv og alle omkring dig.

Coaching kan hjælpe dig til større selvaccept og afklare forståelsen bag dit ønske om, at skabe et nyt og bedre (arbejds-) liv. Store overgange kan føre til (unødig) frustration for én selv og omverdenen. Det ikke at handle på sine livsbehov kan få fatale konsekvenser: Udbrændthed, vigende arbejdsglæde, manglende selvværd, svigtende dømmekraft, dårlige relationer og følelser, der kommer ud af kontrol.

Hos mig kan du trygt behandle dine dilemmaer

Jeg arbejder med høj diskretion, og al information mellem os behandles fortroligt. Cookies er slået fra på hele hjemmesiden, og der er derfor ingen sporing af dine data. Du forbliver anonym efter ønske, og jeg har tavshedspligt. Møderne afholdes i professionelle stimulerende rammer på Tuborg Boulevard i Hellerup – måske suppleret med coaching online efter ønske.